Kalle Madsen

KALLE MADSEN

Kalle Madsen spiller Volleyball og har flere gange spillet for det danske landshold, både ved European Golden League og European Silver League, som Kalle var med til at vinde i 2021.

I 2018/2019-sæsonen skiftede Kalle til den lokale volleyballklub VK Vestsjælland, som spiller i landets bedste volleyliga, og i både 2021 og 2022 vandt Kalle bronze i den Danske Pokalturnering med VKV.

I 2022/2023-sæsonen skiftede Kalle til belgiske Waremme Volley for at udleve drengedrømmen om at spille professionel volleyball. I Waremme Volley var Kalle en del af det hold som vandt bronze i den Belgiske Cup.

I 2023/2024-sæsonen skiftede Kalle hjem igen til VK Vestsjælland, og jagter nu endnu engang store resultater for den lokale volleyballklub.